Pressemeddelse: Radikale går efter borgmesterposten

Radikale Venstre satser stort og går efter borgmesterposten til kommunalvalget i efteråret. Til at få ambitionen til at gå i opfyldelse har vælgerforeningen hevet bysbarnet fra Hadsund, Casper Hedegaard, hjem fra København til at sikre, at skuden kommer sikkert i havn.

Den radikale komet, Casper Hedegaard (29), har solid erfaring med politik og politikudvikling fra Radikale Venstre, hvor han har bl.a. andet sidder i partiets hovedbestyrelse og derudover har bestridt flere tillidsposter – både inden for og uden for politik. Til folketingsvalget i 2015 var Casper kandidat i Østjylland.

”Casper er et stærkt kort på hånden og hvis der er nogen, der kan få lavet de forandringer, der er nødvendige i Mariagerfjord, så er det Casper. Med en energisk kandidat og borgmester sender vi også et vigtigt signal til omverdenen om, at Mariagerfjord er et område, der tør gå forrest og som tror på fremtiden. Mariagerfjord har store problemer med at tiltrække unge og ved at vælge en yngre borgmester viser vi, at vi i alle højeste grad er et område for børn og unge.” – Claus Jacobsen, Formand i Radikale Venstre Mariagerfjord

Casper Hedegaard beskæftiger sig til daglig som marketingchef i en mindre dansk virksomhed og underviser derudover i folkeskolen. Han har tidligere boet og arbejdet som strategikonsulent hos et større amerikansk virksomhed i Paris og som butikschef for en dansk møbelproducent. Uddannelsesmæssigt har Casper Hedegaard har en bachelor i finansiering og økonomi fra Aarhus Universitet og en Cand.Merc fra Copenhagen Business School. De sidste 5 år har han boet i København, men flytter nu tilbage for at sætte gang i udviklingen af kommunen.

”Det betyder hele verden for mig, at det går godt i Mariagerfjord. Når man, som jeg, har fulgt med fra sidelinjen, tror jeg, at man har nemmere ved at danne sig et overblik og se de større tendenser og udfordringer. Og lad os bare være ærlige – dem er der flere af i Mariagerfjord. Bland er andet er hver 16. borger flyttet fra den østlige del af kommunen gennem de sidste ti år. Det kan og skal ikke fortsætte og derfor har Radikale Venstre udarbejdet en plan for, hvordan man én gang for alle vender den negative spiral ved at investere i en række innovative og virkefulde initiativer. Vi skal simpelthen have et ’afviklingsstop’ i Mariagerfjord og samtidig begynde at arbejde for mere udvikling”, fortæller Casper Hedegaard, borgmesterkandidat for Radikale Venstre Mariagerfjord