Socialdemokratiet har overgivet sig til populismen

Radikale Venstre og Socialdemokratiet har i over 100 år bygget vores velfærdssamfund op i et givende partnerskab. Understøttelse til arbejdsløse, folkeskole, sundhedssystemet, uddannelsessystem, pension og så videre. Alt sammen noget, der i udgangspunktet er vokset ud de to partiers menneskesyn, hvor tilliden til samfundet og borgerne går forrest.

Personligt er jeg stolt af alt, hvad de to partier har skabt sammen, men Mette Frederiksen mener åbenbart, at det parløb skal være slut nu. Og hvad er bristepunktet? Retsstaten.

Radikale Venstre står fast på, at alle skal være lige for loven, og loven skal være lige for alle.

Det princip er hele forudsætningen for vore gode samfund, og at det lige præcis er dét, der gør, at Socialdemokratiet ikke længere vil lege med radikale, det er for mig en gåde. Tror Socialdemokratiet ikke på retsstaten længere?

Selvfølgelig kan der være uenighed om udlændingepolitikken de to partier imellem. Ikke engang blandt radikale politikere er der enighed om, hvor stram kursen skal være, og hvordan vi bedst skaber god integration.

Men én ting står dog fast hos Radikale: Vi skal ikke udfordre retsstaten ved at lave særlove på baggrund af folks bopæl eller religiøst tilhørsforhold.

Det er jo det, der er sket, når man vedtager en lov det betyder, at hvis du bor i Vollsmose, så skab dine børn tvinges i skole og lære om demokrati på deres et års fødselsdag.

Hvis du til gengæld bor i Hasseris, så skal pengene følge barnet.

Dem kan du for eksempel bruge til at ansætte en au pair, der så skal stå for barnets daglige demokratiske lærdom.

Eller når vi udformer en lov, der fjerner en del af alle danskeres frihed, fordi man ikke vil se på 200 kvinder, der har lidt mere tøj på end de fleste.

Jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg synes, at burkaer og niqab er noget mærkeligt noget.

Personligt er jeg ikke meget for sokker i sandalerne, men at skulle forestille sig, at man begynder at uddele bøder til strømpefolket er fuldstændig absurd. Men det er jo det, der er sket.

Man kan komme med et hav af lommeargumenter om, at det er anderledes med burkaen, fordi den er kvindeundertrykkende. Men helt ærligt, så ved vi jo alle godt, at det handler om, at der sidder nogle politikere, hvis eneste mål er at gøre livet så surt som muligt for det muslimske mindretal og med bøllemetoder prøver at få folk til at makke ret.

Selvfølgelig skal vilkårene i Vollsmose være de samme som i Hellerup. Og selvfølgelig skal man kunne tage en burka på, hvis man synes, det er fedt. Eller sokker i sandalerne.

Hvor medierne omtaler Socialdemokratiets brud fra Radikale som en skilsmisse, så betragter jeg det mere som et frihedsbrev, hvor den efterladte part kommer bedst videre.

Danskerne kan jo godt gennemskue, at Mette Frederiksen går efter Dansk Folkepartis stemmer, og for lang tid siden har lagt ordentligheden på hylden i kampens hede.

Jeg tror, at Mette Frederiksen fejlvurderer danskernes kærlighed til demokratiet og forståelsen for de demokratiske principper, og der er efterhånden kun et par partier eller tre tilbage, der stadig agerer efter disse. De partier bliver honoreret til folketingvalget og Socialdemokratiet og nedbryderpartierne står tilbage som taberne.

Med Dansk Folkepartis og underafdelingers linje, så er der anlagt præcedens for en uoverskuelig demokratisk fremtid, hvor alle danskere skal føle sig utrygge i målet på at ramme nogle få borgere. Demokratiet bruges nemlig ikke længere til at beskytte mindretal, men derimod at tryne mindretal. Det kræver blot, at flertallet vil det. Og når det kommer til stykket, så er vi jo alle på hver vores måde en del af et mindretal. Jeg er selv en del af flere.

Jeg håber, at Socialdemokratiet kommer til fornuft igen. Én ting er i hvert fald sikkert - Radikale Venstre rykker sig ikke en millimeter væk fra de demokratiske principper. Til gengæld vil vi gerne være sammen med Socialdemokratiet, og alle andre partier for den sags skyld, om at løse de virkelig problemer, men aldrig dem, som politikerne selv har skabt for at vinde vælgere.

Lad os bruge vores demokrati på at bygge videre på samfundet - ikke bryde det ned.