Grundlovstale 2018

Kære venner

Hvor er jeg glad for, at I har valgt at bruge dagen i dag på Hohøj.

Hohøj er et helt særlig sted for Radikale Venstre.

I 1916 købte partiet nemlig lige præcis denne lille grønne plet, og vi har afholdt Grundlovsfest her lige siden.

De første år stimlede over 5.000 mennesker sig sammen for at fejre vores demokrati og vise styrken i fællesskabet.

Man må sige, at meget er sket siden dengang.

Vi har fået opbygget et fantastisk samfund, der har haft afsæt i en vilje til, at fremtiden skal være bedre end fortiden.

Hvis man ser på den politiske situation i dag, så virker det som om, at det står helt stille

Flere af partierne har slogans som “Det Danmark du kender” eller blot “du ved, hvad vi står for”.

Der endda nogen, som erklæret arbejder at komme tilbage til det, der var engang.

Jeg køber ikke ind på den tanke, at det samfund vi har i dag, er det bedste samfund for i morgen.

Eller for den sags skyld, at det samfund vi havde 30 år siden er bedre, end det vi har i dag.

Jeg vil i år bruge min grundlovstale på at tale om, hvordan vi kan udvikle vores samfund, hvis danskerne gav radikale magten.

Jeg kalder min tale 6 måneder med mit Radikale Venstre, og den handler om alt det vi ville kunne gøre sammen på blot et halvt år.

Forandringer kan nemlig ske hurtigere end vi tror - hvis altså vi vil

Med mit Radikale Vestre fik magten i Danmark, så skulle den:

 

1. måned bruges til at genoprette vores retsstat

Den siddende regering har gjort alt, hvad der står dens magt for at udfordre vores retsstat. 

At man er begyndt at lave love, der har til formål at ramme én bestemt gruppe i samfundet er fuldstændig uacceptabelt.

Et af de vigtigste principper vi har - og som desuden er en af grundpillerne i vores demokrati - er at alle er lige for loven, og at loven er lige for alle.

Det princip bliver alvorligt udfordret, når vi vedtager love der siger, at hvis vi har et forkert postnummer, så skal vores børn tvinges i vuggestue.

Hvis man derimod har et godt postnummer, så må vi selv bestemme over vores børn.

Eller når vi udformer en lov, der fjerner en del af alle danskeres frihed fordi, man ikke vil se på 200 kvinder, der har lidt mere tøj på end de fleste.

Jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg synes, at burkaer og nigrab er noget mærkeligt noget.

Personligt er jeg da heller ikke meget for sokker i sandalerne, men at skulle forestille sig, at man begynder at uddele bøder til strømpefolket

Det virker fuldstændig absurd.

Selvfølgelig kan man komme med et hav af lommeargumenter om, at det er anderledes med burkaen, fordi at den er kvindeundertrykkende. Men helt ærligt!

Vi ved jo alle godt, at det handler om, at der sidder nogle politikere, hvis eneste mål er at gøre livet så surt som muligt for det muslimske mindretal

og med bøllemetoder prøver at få folk til at makke ret.

Det er decideret ulækker! 

Vi burde være klogere end det

Selvfølgelig skal vilkårene i Vollsmose være de samme som i Hellerup. Og selvfølgelig skal man kunne tage en burka på, hvis man synes det er fedt

Fri os fra kollektiv og regional afstraffelse.

 

2. måned skal bruges til at lave et opgør med mistilliden i vores system

Den uendelige bølge af regler, der er blevet trukket ned over hovedet på os i forbindelse med dagpenge, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge, har afsæt i en falliterklæring af et menneskesyn

Et menneskesyn, som overhovedet ikke stemmer overens med virkeligheden.

Det er helt åbenlyst, at der i vores system ikke er tillid til borgerne.

Det er som, at der mangler en grundlæggende tro på, at vi rent faktisk ønsker at tage aktiv del i samfund og bidrage til fællesskabet.

Systemet virker til at have den tilgang, at vi alle bare går og drømmer om at være på offenlig forsørgelse. 

Som arbejdsløs eller syg møder man derfor et system, der hovedløst sender borgere, der har brug for støtte, ud på en pinagtig rejse med aktivering, rigide procedurer og med det der tendere til forfølgelse. 

Flere kommuner går endda så langt, at de systematisk tjekker borgerne på facebook.

Et af de værste eksempler er fra en kommune, hvor sagsbehandlerne tjekkede op på en kvinde på kontanthjælps Facebookprofil. 

Kvinden havde gennem en periode solgt op til flere af hendes brugte par sko på nettet for at få bedre råd til dagen og vejen. 

Det betragtede kommunen som en jobaktivitet, og derfor blev hun frataget som kontanthjælp. 

Hvad er det dog for noget!

I virkeligheden er der overhovedet ikke grund til den store mistro. 

Lad os én gang for alle slå fast, at langt langt størstedelen af danskerne ønsker at tage del i samfundet og bidrage til det.

Når det kommer til stykker, så har vi nok verdens nemmest tilgængelige og mest favorable velfærdssystem. 

Hvis man f.eks. vil på dagpenge, så kan opnå det på en måned. 

Det kræver sådan set bare, at man siger sig job op. 

Efter en måneds karantæne, så kan man inkassere over 19.000kr om måneden i flere år.

På trods af det, så har vi i Danmark en af europas højeste beskæftigelsesgrader og en utrolig lav arbejdsløshed. 

Det er da et paradoks? Alle burde jo være på offentlig forsørgelse, når det nu er så nem at opnå den.

Vi kan roligt have tillid til dansker. 

Vi danskere VIL gerne samfundet.

Vi skal have tiltro til, at de mennekser, der hver eneste dag er med til at reproducere samfundet,gør det, fordi de vil.

Vores system skal  bruges til at give en hjælpende hånd til de som har det svært, så man kan komme tilbage til samfundet og livet.

Det kan man altså kun, hvis man går til opgaven med tillid.

Vores system må aldrig bruges til at sparke til dem som ligger ned.

 

3. måned skal bruges til at afskaffe begrænsninger på uddannelse

Uddannelse skaber frihed og uddannelse styrker vores demokrati.

En af de smukkeste ting ved vores samfund er, at vi altid har troet på og arbejdet for, at den næste generation skal være bedre uddannet end den forrige. 

Lige nu står vi en situation, hvor den tankegang er sparket til hjørne. 

Alt tyder desværre på, at den ungdom vi har i dag vil blive den første, der vil være ringere uddannet end deres forældre.

Det er en skam. 

Jeg tror stadig på uddannelse. 

Jeg tror stadig på, at Danmark skal være et videnssamfund og uddannelsessamfund.

Uddannelse handler ikke nemlig ikke kun om at tilegne sig faglige og boglige kompetencer. 

Uddannelse handler i høj grad også om at opleve verden og møde andre mennesker

Mennesker som ikke ligner dem som man er opvokset med, og dem som bor på den anden side af vejen.

Jeg har faktisk nogle gange leget med tanken om, at vi skal begynde og tale om begrebet udvidelse i stedet for uddannelse. 

For det er jo lige præcis det, som uddannelse gør. 

Det udvider vores forståelse for hinanden og for samfundet.

Mange mennesker lever og bor, hvor de er født. 

Man har små lukkede fællesskaber, hvor man til tider virker selvtilstrækkelig. 

Det kan være farligt i en verden, der er så omskiftelig. 

Man begynder at blive bange for det, man ikke kender, og som man lært, at man heller ikke skal ønske sig at kender.

Det bedste værn mod den selvtilstrækkelighed er uddannelse.

For når man uddanner sig på en af vores mange uddannelsesinstitutioner, så møder man andre mennesker, med samme interesser, men med vidt forskellige baggrunde.

Man begynder helt naturligt at spejle sig i andre mennesker, der ikke ligner en selv og derved opnår en forståelse for, at blot fordi noget er anderledes, så er det ikke ens betydende med, at det er dårligt eller farligt.

Uddannelse er noget, vi skal give til hinanden. En gave vi skal give hele livet. 

Derfor skal uddannelsesloftet også fjernes. 

Omgående. 

Og derudover skal det være markant nemmere at uddanne sig uanset, hvad ens dåbsattest siger.

Hvis vi begrænser uddannelse i samfundet, så begrænser vi vores demokrati

 

4. måned skal bruges til at skabe balance mellem land og by

I et velfungerende demokrati er det en forudsætninger, at man sikrer en hvis lighed, og at alle borgere oplever en optimisme om, hvad fremtiden bringer.

Vi har brugt mange år på at diskutere sammenspillet mellem land og by.

Hvordan håndterer vi storbyens problemer og samtidig fremtidssikrer fremtidens landbefolkning?

Regeringen har fejlagtigt grebet ned i den forkerte værktøjskasse og har fundet udflytningsgrebet frem.

Den amerikanske journalist, Henry Louis Mencken, sagde engang, at for ethvert komplekst problem, så findes der altid et klart og enkelt svar - men som er forkert.

Den sætning lever regeringen i højeste grad op til, når de tror, at de med et snuptag kan løse alle udfordringer ved at udflytte tusindvis af arbejdspladser til provinsen.

Det er tydeligvis en regering uden forståelse, indsigt eller blot simpel fornuft.

Man skaber utryghed for tusindvis af familier, der pludselig mister halvdelen af deres indkomster.

Man svækker vores demokrati og folkestyre ved ikke at anerkende de ansattes viden og kompetencer og bare tror, at enhver medarbejder kan erstattes i morgen uden konsekvenser.

Og hvis det så bare virkede... Men det gør det selvfølgelig ikke.

Vi har da ikke brug for medlidenhedsarbejdspladser. 

Vi har brug for grundlæggende investeringer som gør, at vi skabe udvikling selv.

Det virker som om, at regeringen lidt arrogant mener, at vi skal rykke folk fra København til Jylland for at rede os fra den elendighed regeringen åbenbart mener, at vi lever i

Lad os i stedet bruge de mange milliarden udflytningen koster til at investere i bedre internet og mobildækning, så det rent faktisk er muligt at drive en moderne virksomhed. 

Uddannelsesinstitutioner, der ligger tættere på borgerne, så vores unge ikke skal rejse 1-2 timer for at komme på gymnasiet eller faguddannelser. 

Universiteter og professionsbacheloruddannelser skal i højere grad placeres lokalt, så videreuddannelse bliver mere tilgængeligt for alle borgere og ikke blot dem, som er villig til at flytte efter det.

Vi skal have bedre veje og offentlig transport der virker, så vi hurtigere kan komme fra a til b.

Det sidste provinsen har brug for er et hånligt plaster på såret. 

Der er jo et kæmpe potentiale!

Et samfund, der løfter i flok og løfter bredt er et tegn på et demokrat i overskud.

 

5. måned skal bruges til at give folk mere frihed under ansvar 

Velfærdsstaten skal ikke låse os fast, men den skal bruges til at sætte os fri. 

Derfor er der også behov for, at vi opfinde nye løsninger og modeller, når samfundet ændrer sig, 

Og samfundet ændrer sig hele tiden jo hele tiden. Derfor skal vores system også gøre det samme.

Fremtidens livsstil kalder på større frihed og mere fleksibilitet.

Udfordringen er bare, at mange af de politkere vi har i dag mangler mod til at tænke nyt. 

Derfor griber de ned i de samme skuffer og hiver de samme gamle løsninger op igen og igen.

Vi skal have mod til at afprøve nye modeller, som stemmer overens med det samfund vi ønsker, og som vi bevæger os hen mod.

Et eksempel på det er, når stirrer os blinde på en højere pensionsalder som løsningsmodel på en stigende levealder.

At min generation skal arbejde til langt oppe i 70erne kan enhver da se ikke er realistisk.

Hvorfor ikke gøre noget andet, som er både kommer den enkelte borger og resten af samfundet til gavn?

Noget som gør, at man gennem livet skaber mere værdi, så der ikke er brug for at arbejde indtil, at vi står på dørtærsklen til krematoriet.

En mulig løsning kunne være at omlægge de første tre år af folkepensionen til et arbejdsmarkedsorlov, som man frit kan flytte rundt på i livet og bruge som man har lyst.

Med arbejdsmarkedsorlov skaber man den fleksibilitet, der skal til for, at vi kan sikre endnu større livsglæde og værdiskabelse gennem hele livet samtidig med, at vi kan komme den brancherelaterede skævhed i samfundet til livs. 

Fordelene med arbejdsmarkedsorlov er, at man f.eks kan bruge et betalt år på starte virksomhed og så til gengæld gå et år senere på pension. Eller tage en ny uddannelse...

Vi bliver nødt til at anerkende, at mennesker udvikler sig gennem livet, og derfor skal vi også have et mere fleksibelt velfærdssystem. 

Et system der yder hjælp til selvhjælp, giver flere muligheder og værdi i samfundet

 

6. måned skal bruges til at fremtidssikre kloden gennem en ambitiøs klimapolitik

Styrken i et stærkt fællesskab og et velfungerende demokrati er, at vi kan løse større problemer end vores egne nære.

Det har vi bevist ved at prioritere midler til udvikling af løsninger, der kan modvirke det galopperende klima.

Vi kan bare så meget mere, når vi gør tingene sammen.

Danmark er et forgangsland, når det gælder klima.

Vi har en af verdens største grønne teknologibrancher, og det skal vi være stolte af.

Vores vedvarende fokus på klimaløsninger har givet os mere magt i verden end vores størrelse tillader det.

En magt, som vi kan forvalte på en måde, så vi kan påvirke verden i en positiv retning.

Jeg skal dog være ærlig og indrømme, at jeg ikke mener, at vi gør nok for klimaet.

Vi kører stadig rundt i biler med forbrændingsmotorer.

Vi brænder stadig det meste af vores affald i stedet for at sortere og genbruge.

Vi bruger stadig kul til at opvarme vores huse om vinteren.

Det skal vi gøre bedre.

Klimaet venter i hvert fald ikke på, at vi tager os ordentlig sammen.

Vores fællesskab og demokrati skal bruges til at løse klimaudfordringen.

Og når jeg siger vores fællesskab og demokrati, så mener jeg ikke blot Danmark, men i højeste grad også vores europæiske fællesskab og demokrati.

 

Efter 6 måneneder med mit Radikale Venstre , så har vi fået styr på samfundets udviklingsretning. 

Vi vil være godt igang med at styrke tilliden i samfundet og systemet. 

Velfærdsstaten vil være indrettet til at styrke borgernes muligheder gennem hele livet.

Uddannelsesdanmark er kommet tilbage på sporet. 

Infrastrukturen og rammerne for udvikling vil være forbedret uden for de større byer,

og vi vil have fået styr på klimaindsatsen.

I Radikale Venstre vil vi bruge vores demokrati til at bygge videre på vores gode samfund - ikke rive det ned.

 

Glædelig grundlovsdag