Politikere, slå koldt vandt i blodet

"Det afgørende er ikke, hvem vi samarbejde med, men hvad vi samarbejder om”. Det var Hilmar Baunsgaards mantra som statsminister fra 1968-1971, og det synes jeg egentlig lyder ganske fornuftigt. Som kommunalpolitiker samarbejder jeg med alle, hvor det end måtte give mening i forhold til den retning jeg ønsker for kommunen. Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokratiet og Venstre - vi kan alle blive enige om et eller andet sammen.

Det gode samarbejde opstår gennem tillid og klare forventninger. Vi ved godt, at vi ikke er enige på en række punkter, men man giver og tager lidt, hvor det er nødvendigt, så alle kan se sig selv i samarbejdet. Sådan et samarbejde fungerer så længe, at der ikke bliver stillet urealistiske krav og at der selvfølgelig er en ordentlig tone - også i medierne. Det er kommunalpolitik, men på Christiansborg tegner der sig et helt andet billede. Her gælder det umiddelbart om at råbe så højt i medier om nærmest hvad som helst. Koste hvad det koste vil bare så længe, at man kan få kameraerne til at pege i sin retning. Hvad er det dog for en omgang selvforherligende og tillidssvækkende pjat, der ikke skaber andet end politikerlede.

Jeg vil opfordre mine kollegaer på Christiansborg til at sætte sig ned sammen over en kold øl og få talt ud om de ting, der splitter, og undgå at forhandle og tale med hinanden gennem medierne. Især de politikere, der har samme mål om at vælte den siddende VLAK-regering. Min opfordring skal dog ikke forståes sådan, at jeg mener, at man blot skal rette ind og lade sig bøje for andre partiers meninger og holdninger - tværtimod. Det er helt legitimt at være uenig og gøre krav på indflydelse, men jeg ville sådan ønske, at når man udtaler sig offentligt, at det så handler mere om at fortælle om ens eget politiske projekt, og så lade andre partier om at fortælle om deres. Oftest virker det som om, at det modsatte gør sig gældende. Man bruger næsten alt krudtet på at kritisere de andre politikere, og det er en rigtig træls tendens. Personligt er jeg i politik fordi, at jeg er for noget og ikke mod nogen, og jeg vil altid hellere bruge min tid på at fortælle om, hvad jeg vil for samfundet.

Der bliver desværre også slået på trommerne i mit eget parti Radikale Venstre, for tiden. Vi har meldt ud, at vi søger at ændre en generelt stram udlændingepolitisk linie ved at stille afgørende krav til Mette Frederiksen. Jeg er ikke enig i den linie og desværre tror jeg, at man, med så absolutte udmeldninger, ikke opnår andet end at skade det samarbejde, der skal levere socialliberal politik på den anden side af et valg. Jeg tror på, at man bedst påvirker og bevæger noget i politik gennem tillidsfulde forhold, og jeg er sikker på, at hvis Mette Frederiksen og jeg satte os ned og talte sammen, nordjyde til nordjyde, så kunne vi hurtigt finde et fælles fodslag - også på udlændingepolitikken.

Det hele behøver ikke at gå op i en spids hele tiden. Klart, at man er uenige. Det siger jo sig selv, når man forskellige partier med afsæt i forskellige ideologier. Men hvis alle står og råber i hvert sit hjørne, og ingen er villig til at mødes på midten, så kommer vi ingen steder, og det gavner ikke Danmark.

Så, kære politiske venner. Slå koldt vand i blodet - det er hvad vi samarbejder om, der er det vigtige.

(Bragt i Nordjyske Stiftstidende den 29/8-2018: https://www.e-pages.dk/nordjyske/316910/article/770043/130/3/render/?token=f87a23f5f9c7cdc9389fdce61826e786)