Afskaf uddannelsesloftet NU!

VLAK regering har indført et uddannelsesloft, der sætter en alvorlig stopper for, at man kan skifte retning, når man først har afsluttet sin uddannelse. Det mener jeg er komplet forkert især, når vi lever i en tid, hvor de fleste af os skal arbejde til vi bliver over 70.

Jeg mener, at vores uddannelser er til for at kunne blive klogere og ikke til at fungere som kørekort til arbejdsmarkedet. Derfor skal det også være nemmere at tage del i undervisningen på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

Lige nu har indrettet vores uddannelsessystem til at producere 'kasser' i vores arbejdsmarkedet, men i virkeligeheden burde verden være sådan, at arbejdsmarkedet skal være et udtrykt for, hvilken viden og kompetencer befolkningen tilegner sig.

Sætter man uddannelserne fri sætter man også folket frit.

 

 

Man skal kunne sammenstykke sin uddannelse selv

Jeg mener, at man til hver en tid skal kunne tilegne sig den viden, man selv mener, at man har brug for. Hvis man mener, at det gør en til et mere oplyst menneske at tage et enkeltfag på universitet i historie, så mener jeg, at man skal have nem tilgang til det.

Det vil være en stor gevinst for vores virksomheder og samfund, hvis man kan punkt-planlægge videnstilgangen i stedet for at skulle sende en medarbejder på en årelang uddannelse. Og en hver tilgang til brugbar viden, som eksisterer i vores uddannelsessystem, er selvfølgelig et samfundsanliggende og derfor skal være frit tilgængeligt

 

 

Større optag på kvote 2

Vi skal optage markant flere studerende på kvote 2.

I dag vægter ens karraktersnit utrolig højt, når man skal optages på en uddannelse. Jeg mener, at man i fremtiden skal vægte livserfaring og interesser lige så højt.

Helt konkret skal man skrive en fyldstgørende ansøgning til den studieretning, man gerne vil optages på, hvor det er det hele billede der skal afgøre udfaldet.

Selvom man klarede sig dårligt i tysk for 10 år siden, så skal man stadig kunne blive jordemoder.